Dag 1 Nürnberg

Märklin:

Første spørgsmål, når det drejer sig om Märklin, er selvfølgelig: Lever de endnu? Og svaret er såmænd, jovist, det gør de. Når det så er sagt, så må man også erkende, at Märklin i en hidtil uset grad har medtaget 2D-papmodeller i stedet for de produktionsmodnede ”Handmustern” på messen. Lidt tyndt, men vor pusher hos Märklin lovet os, at økonomien er i hastig bedring, så de nyheder, der er lovet til i år, kommer rent faktisk. Og her er så de mest spændende nyheder:

37831, N-maskine DSB, HO

Pap! Ikke desto mindre har Märklin vel næppe svært ved at genoplive N-maskinen, da den jo har været i produktion i et par omgange. Nyheden er i år, at N-maskinen har fået nyt nummer, driftsnummer 205, og så er maskinen udstyret med lyd, så man virkelig får fornemmelsen af tung godstransport langs den jyske højderyg.

37580, Gläserne Zug, H0

Det er ubetinget en af Märklin største nyheder. Glastoget skriger selvfølgelig på udflugter i Alpeland, men i Bayern er dette tog utroligt populært – og det har det været siden de muntre 30’ere på de kanter. Hold nu fast: Trods den fuldstændige glasudformning og indretning, så er denne model med ”umgebungsgeräusch” – altså lyddekoder. Okay? Det er et elektrisk tog, så togstøjen er vel minimal, men måske kører toget til tonerne af Julie Andrews, der flipper helt lodret til tonerne af ”Loksound of Music”?.

37790, TGV, HO

Hvis dit anlæg er rundt regnet 10 meter langt, så vil TGV’en ved realistisk modelhastighed kunne køre i otte sekunder på langsiden, når de vel at mærke har travlt på strækningen mellem Lyon og Paris. TGV – tjah hvad skal man sige? Det er om noget et togsæt, der er synonymt med epoke V, og det ser ud til, at Märklin er ved at skrue en meget interessant konstruktion sammen – måske endda én, der kører bedre end de hidtidige modeller fra Jouef og Mehano.

46922, Godstogssæt med skibsskrot, DSB

Halløjsa, den er ikke dum, denne her. Fra slut-80’erne, hvor B&W lukkede og slukkede, kommer dette vognsæt bestående af tre fladvogne med sidestøtter og en gedigen last af rustent skibsskrot, der er på vej til jernpladsen. For epoke IV kørere, der godt kan trænge til lidt formål med de flade vogne, er dette sæt ideelt.

60653, Mobilstation II

Se, det er en forbedring. Mobilstation II har nu alle de funktioner, vi egentlig gerne ville have haft fra starten. Ud over 1,9A til rådighed er det nu også muligt at styre sporskifter fra mobilstationen, ligesom den også er blevet forberedt til multisystemstyring, så den kan kontrollere de tre dominerende systemer, nemlig Motorola, mfx og DCC. Märklin erkender dermed, at man ikke nødvendig vis skal samle strøm op fra en separat centerleder og hurra for det.

Spor Z (over)lever

Der har – ikke uden grund – været bekymring omkring størrelse Z’s fremtid. Hvor 2009 bør på det hidtil mindste program i Z siden introduktionsåret, så kommer der reelt i år en række nyheder, der angiveligt bliver til noget. Hovednyheden er den ”klassiske” V200 (den tyske MY’er) ledsaget af flere andre modeller, som var planlagt til 2008 og 2009 – men som kommer i 2010.

55104, E03, skala I

Vognene har vi allerede på programmet, og nu følger det ”rigtige” lokomotiv med. E03 i sin oprindelige epoke III/IV form med en enkelt række kølergitre og i de fine TEE-farver er nok den største skala I nyhed i år. E03 er –afhængigt af smag – nok det smukkeste E-lok, der nogensinde har kørt på tyske skinner og med et fuldt TEE-træk med udsigtsvogn og hele den rhinlandske Lorelei-musik, så bliver det ikke meget bedre nord for Alperne.

Noch:

15274: DSB banepersonale, H0

Næh se, billetklippere og togførere på dansk. Noch har erkendt behovet for banepersonale på andet end tysk og med andet end høje kasketter og slikpinde. Nu lancerer Noch derfor en stribe europæiske ”Bahnbeamter” – og dermed også dansk banepersonel. Vi kan ikke helt afgøre, om de er epoke III eller V, men vi hælder mest til det første. De er ikke epoke IV bæ-farvede, og der er både slips og vest inde i billedet. Mon ikke det er epoke III – selv om kasketterne mangler lidt ”schwung”?

67040 og 62840, Schlossbachbrücke, hhv. H0 og N

Hvis man nogensinde har kørt på strækningen mellem Garmisch-Partenkirschen og Innsbruck, så har man passeret Schlossbachbrücke, som er er ordentlig motherf***** af en bro – og flot. Noch fremstiller nu broen i både H0 og N i længder på hhv. 660mm og 360mm – og i laserskåret karton. Det er rart at se, at stadigt flere producenter går over til det bedre og mere miljøvenlige materiale, som øjensynligt også er så robust, at man kan bruge det til jernbanebroer. Utroligt detaljeret og en meget fin bro, som godt kan konkurrere med de Hack-broer, som vi har på programmet.

”Mini Metals”

I både H0- og N-størrelserne lancerer noch nu en række meget fine klassiske amerikanske epoke II og –III biler som Dodge Meadowbrook, Dodge Coronet, Ford Fordor og Ford Fairlane. I Danmark var der faktisk flere af disse biler, end man umiddelbart husker, og derfor er de faktisk ikke dårlige til lidt tidligere anlæg. Oven i hatten er bilerne fremstillet i metal, hvad der er lidt usædvanligt, men hvad der også giver et meget flot resultat.

Noch/Kato Unitram, N

Der skal nok være mange N-kørere, som gerne ville have haft sporvogne på deres anlæg. Og nu gør japanske Kato – som distribueres af Noch i Europa, det let. Unitram er et komplet system af sporvognsskine og gadekombinationer, så man let kan opbygge bymiljøer med sporveje. Systemer er ikke japansk at se på, men nærmere tysk, og der er da også både nye og ældre tyske sporvogne på Katos program. Hvis der er interesse, vil vi selvfølgelig tage dette fine sporvejssystem på Togcenter Gentoftes program.

Vollmer:

3634, McDonalds restaurant, H0

Lur os, om ikke denne nyhed vil være et hit blandt de yngre bavianer. Restaurant ”Den gyldne Måge” rykker ind på anlægget med denne sprællende bygning, der rummer både indretning og drive-thru’ foderbræt. Desværre er stilen ikke den pagodeagtige, vi har i Danmark (hvorfor fa’en tror Mc D., at vi er japanere?), men et mere tysk design, hvor de gule buer indgår i arkitekturen. Men ethvert barn ved, hvad det handler om, og vi tør vædde en McNugget® på, at ungerne vil synes, at sådan en bygning sidder lige i skabet.

5599, Pfizis garage, H0

Selv navnet på værkstedet lyder suspekt. Pfizis garage er et arketypisk værksted fra 50’erne – i øvrigt med Esso-tank – hvor Hr. Pfizis med statsgaranti har udført fusk, der aldrig ville gå gennem et syn, på kundernes VW’er , Opel Kadett’er og alt det andet gamle skrammel fra epoke III, som folk har bragt ind på værkstedet. Ren ”Baronessen fra Benzintanken”.

Roco:

Zeche Zollern fabriksserien, H0 og N

Modigt, Roco, meget modigt: Oven på Märklins og Trix’ beherskede succeser med industribygninger i størrelser, de færreste har plads til, sætter Roco trumf på med Zeche Zollern (Dortmund) fabriksmiljøet i jugendstil og i en størrelse, man næsten kan bo i. Hvis man vælger at købe hele serien med fødetårn, maskinhal, administrationshal, forvaltningsbygning og portnerbolig, så har man allerede sat sig på at aftage den samlede olieproduktion fra en mindre arabisk emirat-stat. Maskinhallen er i parentes bemærket 1120mm lang.

63130 (69130 AC), VT12.5 ”Kopenhagener Express” H0

Hvis man som glad knægt med rottehaler og slikpind har stået på Hovedbanegården i 50’erne og nydt pustet fra de fjerne (tysk)lande, så har man muligvis set på VT12.5 ”Eierkopf”, som kørte mellem København og Hamburg. Hvis man kører sjællandsk epoke III, så kan man sagtens slippe af sted med at lade dette flotte, røde 3-vognssæt drøne hen over anlægget – samt et flot og tidstypisk bidrag til det ellers lidt puttenuttede anlæg, man normalt ville skrue sammen med et sjællandsk epoke III anlæg.

62857 og 62856 (68857 og 68856 AC), Strabag MY’er, H0

Der er lidt som at male overskæg på Mona Lisa. Vore stakkels MY’er er kommer i hænderne på diverse privatbaner verden over, men hvis man samler på MY’er, så er der vel ingen vej uden om. Det er lidt pudsigt, at NOHAB brugte den amerikanske F7 diesel som forbillede for designet af MY, når man ser på 62856/68856, hvor MY’en er blevet malet i noget, der ligner ATSF-livery (Sante Fé). Helligbrøde eller kunst? Tjah, men lad os da bare få et pas stykker på hylderne. De er vel ikke værre end Lars von Triers® ”Great Northern” MY’er, og de har jo solgt godt.

6480x Y-rejsetogvogne, H0

Her er en stribe vogne, som vi også har set på danske skinner. Y-vognene var DR’s ansigt udadtil, vi er nogen, der har ladet os transportere mellem København og Berlin i hørmen af imiteret egetræsfiner. Der er fem vogne i serien af disse fine, grønne 1:87 vogne, 1 klasse, ½. Klasse, 2. klasse (i to numre) samt 2. klasse med pakafdeling. Sæt dem bag på en MY’er og lad dem køre mellem Kbh. og Gedser.

64034 liggevognssæt DSB, H0

Yodelleeiiiooooh! Pattestiv på Jägermeister ™ og på vej til Alperne. DSB malede i slutningen af epoke IV (og tidlig V) en stribe liggevogne i nogle heftige blå/røde farver med halvmåne, fyrværkeri og snefnug og indsatte vognene mellem København og skibakkerne i Østrig. Der skal nok være mange, som kan genopleve nogle muntre ture i dette vognsæt, som både kan fungere kørende og afventende på rangerterrænet. Længden på 303mm pr. vogn er korrekt, da DSB faktisk fik kløerne i en stribe tyske Bcm-vogne til formålet.

Dag 2 Nürnberg

Brawa:

Brawa kaster ikke ligefrem om sig med nyheder i år, men lidt er det da blevet til. Der er lidt blandet landhandel over udvalget, men det er brugbare modeller, som godt kan gør nytte på danske og europæiske modelbaner. 48556 er en FS epoke III, brun spidstagsgodsvogn, som svarer til de ”kartoffelvogne”, som man nu og da kunne se oprangeret blandt andet på baneterrænet nord for Hellerup. 48237 er en G10 varmeisolerende vogn (kølevogn) fra DRG i epoke II og med bremsehus. Det er en køn lille sag, som passer fint ind på mange anlæg fra mellemkrigsårene. Endelig er der 47052, en kort DEA boggietankvogn fra DB epoke III. Det er typisk en vogn, som man har set i større stammer på de tyske hovedstrækninger.

ESU/Loksound:

Største nyhed er undtagelsesvis ikke en dekoder, en styring eller et stykke tilbehør. Nej det er et lokomotiv, som har til formål at vise, hvad der overhovedet vil være muligt med digital styring. Og det er virkeligt imponerende. Indledningsvis bliver man måske en smule skuffet over, at ESU vælger en model som Br 215 (den tyske standarddiesel) som udgangspunkt, men det er da kun indtil man lærer modellen bedre at kende. Selve den fysiske udformning er imponerende med en lang række ætsede metaldetaljer – og i det hele taget metaldetaljer – i konstruktionen. Vi nævner med løs hånd: Perforerede trinbrædder, pantografiske vinduesviskere og boggiefjedre (der dog ikke en egentlig funktion). Og nu til elektronikken: Først og fremmest er modellen udstyret med en energilagring, så den fuldstændigt upåvirket kører hen over selv flere centimeter lange isolerede strækninger uden at gå ned i fart eller tabe informationerne. Lysstyringen kan individuelt tilpasses de enkelte togformer, og lyden er fænomenal. Som noget helt nyt er der i boggierne indbygget sensorer, der registrerer indkørsel i kurver eller sporskifter, så den overordnede lydkulisse understøttes af hvin eller klonk fra hjulene, når de – virkelighedstro – kører over hjertestykker. Faktisk har modellen hele to højttalere, en til den almindelige lyd og en til de mere højfrekvente og aperiodiske lyde – så de ikke griber ind i båndbredden på de almindelige lydes elektronik. Endelig er modellen udstyret med en røgudvikler. Jovist, det er en diesel, men de ryger såmænd også. Det er ikke almindelig ”Seuthe-røg”. I stedet udløser en startsekvens en røgsky, og hvis maskinen accelererer, så udsender den også en mindre sky af dieselfims. Det giver en ekstremt realistisk køreoplevelse, og modellen vil være et skoleeksempel på en maksimering af de teknologiske muligheder, der er til rådighed på nuværende tidspunkt – og det er ud som om, at modellen lander på den blide side af de 2.000 kroner, så den er ikke engang dyr.

Silhouette:

Tyske Silhouette bliver ny i Togcenter Gentofte regi. Joseph Brandl, den tyske modelbygger-guru, bruger Silhouettes træer og landskabsmaterialer i sine imponerende ”næsten-som-at-være-der-selv” modeller. Træerne fra Silhouette findes både som færdigmodeller og som selvbyg, og realismen er ekstremt. Selv i H0-modellerne kan man skelne de individuelle blade på træerne. Helt vildt imponerende er også Silhouettes ”indsatsark”, hvor man kan udskære et stykke skovbund, en mose eller lignende og placeere på et areal på sit anlæg. Effekten er forbløffende realistisk – og det er en milepæl inden for landskabsbygning. Fotos kan kun sige så meget på en hjemmeside, men du skal selv komme ned i butikken og se tingene ”live” – og blive lige som imponeret, som vi er.